Af: Anna Marie Birkbak
35 danske topsvømmere er officielle Respekt for vand EM-ambassadører.
Dansk Svømmeunion har sat navne på 35 Respekt for vand EM-ambassadører, som repræsenterer dansk svømning på fornem vis. Frem mod EM i Svømning den 13.-17. december har svømmerne en helt særlig opgave: De skal være ambassadører for mesterskaberne og repræsentere EM både i deres lokale klub, på deres sociale medier og være mesterskabernes ansigter udadtil.
Den danske OL-guldvinder, Pernille Blume, er begejstret for at kunne sprede budskabet om et hjemmebane-EM:
– Jeg er utrolig stolt over at engagere mig som Respekt for vand EM-ambassadør. At være ambassadør for et europamesterskab på hjemmebane er noget helt særligt, og jeg vil gøre mit til, at det danske landshold har hele Danmark i ryggen i Royal Arena. Vores EM bliver desuden en fantastisk mulighed for at formidle det vigtige budskab, som vi samtidig er ambassadører for, nemlig, at vi skal have respekt for vand. Jeg ser meget frem til også at skabe opmærksomhed omkring denne del af svømmesporten, siger Pernille Blume.
EM-ambassadørerne formidler vigtigt budskab om Respekt for vand
Respekt for vand EM-ambassadørerne har taget navn efter den nyligt indgåede EM-partnerskabsaftale mellem Dansk Svømmeunion og TrygFonden. Som officiel EM-partner ønsker TrygFonden netop at sætte fokus på vigtigheden af at have respekt for vand. TrygFonden arbejder vedvarende for at højne svømmeduelighed, sikkerhed og færdigheder i vand i den brede befolkning, og her er EM-ambassadørerne oplagte til at formidle det vigtige budskab.
Læs pressemeddelelsen om EM-partnerskabet her
EM på hjemmebane bliver en unik sportsbegivenhed, som også Dansk Svømmeunion ser frem til:
– Vi er i den fantastiske situation, at vi har fået mulighed for igen at være vært for et EM i Svømning. I 2013 lagde Herning hus til, i år bliver det København. Med vores 35 Respekt for vand EM-ambassadører i spidsen for dette EM bliver hele Danmark en del af eventen. De vil sprede budskabet om mesterskaberne til svømmefans i hele landet. EM er en kæmpe chance for os til at vise både Danmark og de europæiske svømmenationer, at nok er Danmark et lille land, men når det kommer til internationale mesterskaber, så præsterer vi på allerhøjeste niveau – både sportsligt og i forhold til mesterskabsafviklingen. Og det vil vores ambassadører være med til at vise, siger Lars Green Bach, sportschef i Dansk Svømmeunion, der har været med til at engagere EM-ambassadørerne.
Erfaringerne fra 2013 viser, at et EM på hjemmebane giver nogle helt nye muligheder for de danske svømmere og deres klubber i forhold til at sætte fokus på svømmesporten i Danmark. De 35 Respekt for vand EM-ambassadører er et kerneled i denne ambition, parallelt med ambitionen om at sprede budskabet om svømmeduelighed, sikkerhed og almene færdigheder i vand.
Til at hjælpe og motivere den store gruppe af ambassadører, får Dansk Svømmeunion hjælp fra tidligere OL- og VM-svømmer Berit Puggaard, der fungerer som gruppens mentor og sparringspartner. Berit Puggaard var også involveret i EM i Herning 2013 og har stor erfaring med medier og ikke mindst svømning på topniveau.
EM i Svømning bliver den første sportsevent i den nyopførte Royal Arena, som bliver omdannet til en verdensklassearena med plads til ikke færre end 6.500 tilskuere omkring det midlertidige bassin.
De 35 Respekt for vand EM-ambassadører:
Amalie Mikkelsen (Gladsaxe Swim/GSC)
Anna Wermuth (H2Odense)
Caroline Erichsen (Sigma Swim Birkerød)
Cecilie Wiuff (Herlev Svømning)
Emilie Beckmann (Tune I.F./GTI)
Emily Gantriis (Helsinge Svømmeklub)
Josefine B. Pedersen (MK31/VAT CPH)
Julie Kepp Jensen (A6/JGI)
Katrine Bukh Villesen (Aalborg Svømmeklub)
Maj Howardsen (Sigma Swim Allerød)
Maria Grandt (Hovedstadens Svømmeklub)
Marina Heller Hansen (Sigma Swim Allerød)
Matilde Schrøder (H2Odense)
Merete Toft Jensen (Holstebro Svømmeclub)
Mia Steen Duus (Sigma Swim Birkerød)
Mie Ø. Nielsen (Aalborg Svømmeklub)
Pernille Blume (Gladsaxe Swim/GSC)
Sarah Bro (Holbæk Svømme Klub)
Signe Bro (Triton Ballerup)
Victoria Bierre (Gladsaxe Swim)
Anders Lie Nielsen (Michigan State/Farum Svømmeklub)
Anton Ørskov Ipsen (NC State/Sigma Swim Birkerød)
Daniel Skaaning (STT/VAT CPH)
Giano Grillo (Hovedstadens Svømmeklub)
Gustav Friberg (Sigma Swim Birkerød)
Jacob Jørgensen (KVIK Kastrup)
Jonas Kistorp (Lyngby Svømmeklub)
Kevin Witt Christensen (Farum Svømmeklub)
Magnus Jákupsson (Farum Svømmeklub)
Marcus Krøyer Svendsen (KVIK Kastrup)
Mathias Zander Rysgaard (Holbæk Svømme Klub)
Philip Greve (Farum Svømmeklub)
Sebastian Ovesen (KVIK Kastrup)
Tobias Bjerg (AGF Svømning)
Viktor B. Bromer (Aalborg Svømmeklub)
Fakta om EM
EM i Svømning 2017 afholdes den 13.-17. december i Royal Arena i København i samarbejde mellem Dansk Svømmeunion, Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Hovedstadens Svømmeklub for det europæiske svømmeforbund, LEN. TrygFonden er ny EM-partner under budskabet Respekt for vand.
Links:
Billetsalg: www.ticketmaster.dk/swim
Hjemmeside: euroswim2017.com
Facebook:
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Sportschef Dansk Svømmeunion, Lars Green Bach, ,
Eventchef, EM i Svømning 2017, Mads Bang Aaen, ,
Kommunikationsansvarlig Dansk Svømmeunion, Nora Thomsen, ,
Foto: Lars Møller
Til fri redaktionel benyttelse ved omtale af EM i Svømning.