Velkomst i lufthavnen
Her følger vigtig information til dig, som er frivillig i Kastrup Lufthavn under EM i Svømning.
Jeres teamleder hedder Mária Medová, og hun vil sætte dig yderligere ind i din opgave på dagen.
Check-in
Som frivillig i Københavns Lufthavn møder du op i ankomsthallen (Terminal 3) ved siden af elevatoren til parkeringskælderen og ud for cafe Starbucks. Her vil Mária tage imod dig, og du vil få din polo-trøje, som du skal have på under din vagt.
Selv opgaven
Din opgave i lufthavnen består hovedsageligt i at byde partnere, svømmere, holdledere og andre gæster, som deltager i EM i Svømning, velkommen. Og derefter guide dem videre til deres transportmiddel: Enten bus eller bil.
I får udleveret en liste over, hvornår hold og enkeltpersoner ankommer. Hold øje med infoskærmene i lufthavnen, hvor du kan se, om et fly er forsinket. Du kan også downloade lufthavns app’en ”CPH Airport”, hvor du løbende kan få beskeder om de enkelte fly.
Når en person eller et hold kommer ud i ankomsthallen, skal I være synligt til stede med et skilt med EM-logo på (dette er i lufthavnen) og tage godt imod dem. Herefter skal I guide dem til deres transportmiddel.
Mandag den 11. december (muligvis andre dage) vil I råde over en lufthavnsskranke, som er pyntet med EM-logo. Derudover skal I benytte laminerede skilte, som sikrer, at I er synlige, når folk ankommer.
Skulle det blive nødvendigt, at møde svømmerne eller enkeltpersoner allerede i bagagehallen, råder vi over et kort, om giver afgang til det ellers lukkede område. For at få udleveret dette kort, skal du medbringe fotolegitimation under din vagt. Det kan være relevant i de tilfælde, hvor der ankommer store hold.
Forplejning
I spiser også i lufthavnen, og I kan købe kaffe mm. løbende. EM refunderer alle jeres udlæg i denne forbindelse. Husk derfor at gemme kvitteringerne! Vi vil refundere udlæg i begyndelsen af januar.
I tager et foto af kvitteringen og sender til Tilde:
Møder du ind inden kl. 14:00 får du morgenmad og frokost. Møder du ind efter kl. 14:00 dækker EM udgifter forbundet med aftensmad.