UK
17-03-2016

EM 2017 i København

Af: Mette Skat Nielsen
Hvordan bliver det hele SvømmeDanmarks EM? Kom til temamøde i Idrættens Hus den 5. april 2016.

Dansk Svømmeunion skal i december 2017 være vært for EM på kortbane i Københavns nye multiarena, Royal Arena. For Dansk Svømmeunion er en af de afgørende succeskriterier for det kommende EM, at få gjort EM nærværende for vores klubber og medlemmer. Vi har derfor behov for jeres input til, hvordan vi bedst muligt får gjort EM relevant for flest mulige af jer.

Vi vil derfor gerne invitere jer til EM 2017 opstartsmøde tirsdag den 5. april kl. 18.00–20.30 i Idrættens Hus (lokale: Allan Simonsen), Brøndby Stadion 20. Til mødet vil vi sørge for en sandwich.

På mødet vil Dansk Svømmeunions EM eventchef, Mads Bang Aaen, give en kort status på EM, inden vi går i gang med en dialog om, hvordan vi får gjort EM relevant for jer alle. På mødet vil vi blandt andet gerne høre jeres input på:

  • Hvad skal til for at gøre EM relevant for dig og din klub?
  • Hvilke side events synes du vil skal koble på EM?
  • Hvordan får vi gjort EM særligt relevant for de unge svømmer (7-12 år)?
  • Hvordan kan vi få skabt begejstring fra 2013 igen?
  • Hvilke ting var det bedste ved EM i 2013?
  • Hvad skal vi gøre bedre end i 2013?
  • Hvordan skal vi anerkende de frivillige?

Det er gratis at deltage på mødet, men af hensyn til maden er tilmelding nødvendig – tilmelding senest mandag den 28. marts 2016 via dette link: http://www.svoem.org/Aktuelt/Kalender/Aktivitet/?id=10662

Vi glæder os til at se jer,

Dansk Svømmeunion