UK
02-10-2017

Presseakkreditering til svømme-EM i København nu åbnet

Af Dansk Svømmeunion

Der vil være åbent for ansøgning om presseakkreditering frem til den 20. november.

Er du journalist eller professionel fotograf, og har du planer om at følge EM på kortbane i København, når dørene åbnes for det spektakulære mesterskab i Royal Arena, er det nu, du skal søge om en presseakkreditering.

Presseakkrediteringssystemet er åbent frem til og med den 20. november.
Du kan søge om en presseakkreditering her.

Det bliver første gang, at Royal Arena åbner dørene til en sportsbegivenhed, og synet af et opsat bassin midt i denne fantastiske kulisse bliver helt enestående.

Profiler som Pernille Blume, Rikke Møller Pedersen, Mie Østergaard Nielsen og Viktor Bromer vil uden tvivl give den ekstra gas foran et højtheppende hjemmebanepublikum iført rød-hvide farver.

Blandt de danske svømmere vil blandt andet være OL-guldmedaljevinder Pernille Blume.
Foto: Patrick Kraemer

Der bliver run på, når EM på kortbane løber af stablen i København i dagene 13.-17. december. I skrivende stund er der allerede tilmeldt svømmere fra 43 nationer – et antal, som forventes at vokse yderligere. Til sammenligning deltog der svømmere fra 41 lande, da EM på kortbane blev afholdt for første gang på dansk grund i Herning i 2013.

Fakta om EM i svømning 2017 (pdf)

Læs mere om mesterskaberne her på siden eller på .

For yderligere information – kontakt Nora Thomsen, kommunikationsansvarlig i Dansk Svømmeunion. Kontaktinfo fremgår nederst i denne mail.

EM i Svømning 2017 arrangeres i samarbejde mellem Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Hovedstadens Svømmeklub og Dansk Svømmeunion.

Spørgsmål
Nora Thomsen, Kommunikations- og presseansvarlig, Dansk Svømmeunion. Telefon , mobil ,
Anna Marie Birkbak, Kommunikations- og pressemedarbejder, EM i Svømning. Mobil 60171535,

For english, click here.