UK
25-09-2017

Tag med på den vildeste EM-tur

Af: Anna Marie Birkbak

Svømmeklubber i hele Danmark har mulighed for at tilmelde sig EM Camp – en helt unik tur til svømmefesten i Royal Arena. Deadline er 1. november.

EM i Svømning og Svømmeklubben KVIK Kastrup samarbejder om konceptet EM Camp, som er en invitation til alle danske svømmeklubber, der ønsker at komme helt tæt på EM i Svømning 13.-17. december i København.

EM Camp-pakken er spækket med unikke oplevelser for alle svømmeinteresserede. Campen løber fra fredag d. 15. til søndag d. 17. december og inkluderer udover gode pladser til alle seks konkurrenceafsnit også et blik om bag kulissen, idet man får en eksklusiv rundvisning i Royal Arena. Dertil kommer masser af andre fede tiltag, som gør EM-oplevelsen noget helt særligt.

Hvad får man?
På EM Camp’en bor man sammen som hold og oplever EM sammen med alle kammeraterne fra sin egen klub og svømmemiljøet i Danmark. Herunder kan du se, hvad man får på EM Camp:

  • Billetter til indledende og finaleafsnit fredag-søndag. Altså billetter til tre dages verdensklassesvømning.
  • To overnatninger (fredag-søndag) på en skole. Man medbringer selv madrasser/liggeunderlag og sovepose.
  • Alle måltider fra fredag aften til søndag eftermiddag og en madpakke til søndag aften.
  • EM's maskot-bamse og EM-t-shirt.
  • Eksklusiv rundvisning bag kulisserne i Royal Arena.
  • En tur i svømmehallen og en tur i biografen.
  • Transport mellem overnatningssted og Royal Arena.
  • Ansigtsmaling og flag i lange baner, så der virkelig kan blive skabt et dansk fest i Royal Arena.

Prisen for pakken er 1950,- kroner inklusive gebyrer per person.

Hvordan tilmelder man sig?
Er du og din klub interesseret i at komme til EM og få en kæmpe oplevelse sammen, så skriv til Nanna Grønbæk på .

Husk, at deadline for tilmelding er søndag den 1. november.

Læs mere om EM Camp'en her på hjemmesiden.