UK
15-12-2016

Dana er den officielle maskot for EM i svømning 2017

Af: Johanne Topstrup


Danmarks maskot for EM i svømning 2017 er nu fundet og du kan læse meget mere om den vandglade havfrue her.

Danmarks maskot for EM 2017 nu fundet og hendes navn er Dana. Den vandglade, stærke havfrue er blevet skabt med input fra et dommerpanel bestående af blandet andet en repræsentant fra Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen, Dansk Svømmeunion og ikke mindst Jeanette Ottesen ved roret.

 

Om præcis 362 dage løber EM 2017 af stablen i Royal Arena i København. Til denne store begivenhed er der blevet skabt en helt ny maskot ved navn Dana, som på mange måder skal afspejle Danmark, de danske svømmere og vores alle sammens vandglæde. Som maskot repræsenterer Dana et tilhørsforhold til SvømmeDanmark og til de danske svømmere ved EM i svømning specifikt og til svømmere mere generelt.

 

Dana er skabt med input fra svømmere fra klubber i hele Danmark i en tegnekonkurrence, hvor specielt to bud skilte sig ud og vandt. Det var begge bud på en havfrue – yndefuld og stærk. Dana er således en havfrue med en vikings kampvilje og styrke. Hun repræsenterer dermed meget af den historie – faktisk og fiktiv – som vi danskere identificerer os med og betragter som vores. Og hun repræsenterer København. De to vindere har fået besked derom.  

 

Vandet er havfruens element og ligeledes er vandet vores element. Danmark er omgivet af hav, og havet er en stor og vigtig del af den danske identitet. Havet har forbundet os med resten af verden.

 

Havet, søerne, fjordene, bælterne, kysterne og svømmehaller! – er en ubetvivlelig del af den danske kultur og identitet. Vi har 7300 kilometer kyststrækning, vi svømmer i Københavns havn hvert år i august, og nu inviterer vi i 2017 til en kæmpe svømmefest i Royal Arena. Og derfor er hun et eksempel på den glæde og entusiasme, vi alle oplever, når vi kaster os i vandet. I vandet er vi alle både yndefulde og stærke, og Dana vil derfor repræsentere Danmark og det danske svømmehold ved EM i svømning 2017 på fornem vis.

 

EM i svømning vil med danske øjne være en hyldest til vores rette element, og vi vil skabe de bedste rammer for at lade svømmere, publikum og alle tilknyttede fejre sporten på bedste vis. Vores hjerter banker for svømningen – og Dana vil som maskot lade denne kærlighed skinne helt igennem.

 

Dana bliver også den souvenir, som medaljevindere får med hjem, og som andre interesserede får mulighed for at købe i begrænset omfang.

 

Dana har også fået sin egen Facebookprofil, som man kan følge via dette link: 

 

Mesterskaberne finder sted i Royal Arena i Ørestaden i København, og det er den allerførste sportsevent i arenaen. Som maskot og værtinde for mesterskaberne er det tanken, at Dana kommer ud på klubbesøg og til stævner i Danmark i 2017 for at skabe opmærksomhed om EM’et og for at invitere til involvering og deltagelse.

 

Om EM-maskotten, Dana, i stikordsform:

 

- Mit navn er Dana

- Jeg er maskot for EM 2017

- Jeg er dansk

- Jeg er havfrue med en vikings styrke og kampgejst

- Jeg elsker vand – i kanalerne omkring København, i svømmehallerne, den danske kyst-strækning, ja, jeg drikker det    sågar direkte fra hanen

- Du kan være venner med mig på facebook, følge mig på instagram, møde mig i klubber og til stævner i løbet af 2017    og til EM

- Som souvenir gives jeg til alle medaljevindere og kan købes under mesterskabet

- Følg mig her: 

 

Du kan læse meget mere om EM 2017 på eurowim’s officielle hjemmeside og du kan følge forberedelserne til den store svømmefest i København på  og på 

 

Jeanette Ottesen (Vejle Svømmeklub) sammen med Dana. 

 

Daniel Skaaning og Dana.