UK
29-02-2016

Datoen for EM i svømning 2017 på plads

Af: Mads Bang Aaen
Flere hensyn skal tages når datoerne for et EM i svømning skal fastlægges. Nu er puslespillet gået op.

Da Dansk Svømmeunion, Sport Event Denmark, Københavns kommune og Wonderful Copenhagen i efteråret 2015 vandt EM i svømning til København foran Polen og Italien, var datoen for EM ikke endeligt fastlagt. Det er den nu.

- Efter drøftelser med Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen, TV og det Europæiske Svømmeforbund er vi nået frem til, at det mest optimale tidspunkt for afholdelse af EM i 2017 er fra og med onsdag, den 13. december til og med søndag, den 17. december. Alle ved, at december i Danmark i høj grad står i kvindehåndboldens tegn, men vi tror på, at vi med dette datovalg har fundet det tidspunkt, der bedst muligt kan give danske sportsfans mulighed for at følge både EM i svømning og VM i damehåndbold, udtaler eventchef for EM i svømning 2017, Mads Bang Aaen. 

 

EM i svømning bliver den første sportsevent, som skal afvikles i Københavns kommende multiarena, Royal Arena. EM i svømning forventes at tiltrække mere end 850 svømmere, trænere og ledere fra mere end 40 lande. De fem konkurrencedage er bygget op med indledende svømning om formiddagen og finaler hver aften, der er således garanti for spænding, medaljer og høj intensitet alle dage under EM.

- Vi glæder os rigtig meget til at skulle sports-indvie Royal Arena med EM i svømning i 2017. Ved EM i 2013 i Herning skabte de danske svømmere en folkefest i Jyske Bank Boxen. Vi glæder os til at skulle gentage denne folkefest i Royal Arena. Udover at skabe en fantastisk event i Royal Arena, håber vi selvfølgelig på, at de danske svømmere vil give SvømmeDanmark nogen tidlige julegaver i 2017 i form af danske medaljer - lyder det afsluttende fra Mads Bang Aaen.


Arrangørerne bag EM 2017 håber på en svømmefest som den, vi oplevede i Herning i 2013. Arkivfoto.

For yderligere information om EM i svømning 2017 kan eventchef Mads Bang Aaen kontaktes på mobil: og på e-mail: 


Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon:
Mobil: