UK
03-10-2017

Sidste tilmelding til EM Gruppetur er 1. november

Af: Anna Marie Birkbak

Skal din klub til EM? Så er oktober måned sidste chance for at tilmelde sig det populære gruppetilbud.

Den 1. november udløber ét af EM’s populære pakketilbud, EM Gruppetur.

Tiltaget er målrettet især de danske svømmeklubber, som får en unik mulighed for at blive en del af den kæmpe svømmefest i Royal Arena, når de danske landsholdssvømmere tørner sammen med resten af Europas svømmeelite.

Derfor er det ved at være sidste udkald, hvis man skal lave en samlet billetbestilling til EM.

Hvad indeholder tiltaget?
Med EM Gruppetur får en stor gruppe – fra f.eks. en svømmeklub, men alle kan tilmelde sig – mulighed for at sidde sammen i Royal Arena. Det gøres ved, at klubben reserverer et bestemt antal sæder i en periode, som kan sælges til medlemmer af klubben. Man betaler kun for de sæder, som sælges videre!

Hvordan gør jeg?
Læs meget mere på EM’s hjemmeside, hvor EM Gruppetur er beskrevet nærmere.
Her finder du desuden kontaktoplysninger på EM-teamet, så din klub kan komme til EM!

EM Gruppetur