UK
28-08-2017

Ny badezone i København forlænger sæsonen for åbne træninger

Af: Anna Marie Birkbak

Den nye badezone, Sandkaj i Nordhavn, giver en måneds mere vandglæde.

Har du været fan af de åbne træninger i Badezone Halfdansgade og Havnebadet Sluseholmen – eller er du ny åbent-vand svømmer? Så kan du glæde dig til, at Københavns nye badezone er åben fra den 27. august. Her vil de åbne træninger, som afholdes i forbindelse med EM i Svømning, fortsætte fra 3. september.
 
Træningen i Havnebadet Sluseholmen og Badezone Halfdansgade slutter 28. august. Derfor er EM-teamet glade for at kunne meddele, at træningerne i Københavns rene vand fortsætter med den nye badezone.
 
I den nye badezone kan du få professionel svømmeundervisning helt gratis med dygtige instruktører fra Hovedstadens Svømmeklub på kanten.
 
Hvor og hvornår
Træningerne med instruktører foregår hver søndag fra kl. 11.00 til 12.00. De løber fra 3. september til og med 1. oktober. Adressen er Badezone Sandkaj, Sandkaj (ved nr. 27) 2150 Nordhavn. Træningerne er gratis og kræver ikke tilmelding – du møder bare op!
 
Meld dig ind i og få nyt om træningerne.
 
Lån en våddragt
Til træningen kan du kvit og frit låne en våddragt. Våddragterne er støttet af Kulturhavn365.

OBS: Der er 10 stk. våddragter til rådighed ved hver træning. Vi udlåner våddragterne efter først-til-mølle-princippet.