UK
23-06-2016

EM 2017 og f.reklame indgår samarbejde

Af: Mads Bang Aaen
f.reklame og EM i svømning har indgået samarbejde omkring optimering af eventens kommercielle muligheder. 

EM i svømning skal fra den 13.-17. december 2017 afvikles i Royal Arena, Københavns kommende multiarena.

 

Samarbejdet indebærer, at f.reklame vil stå for salget af den del af sponsorrettighederne, som den danske organiser råder over, her under blandt andet LED-tid og skiltning ved bassinkanten. Til EM i svømning vil der i Royal Arena blive opbygget to midlertidige svømmebassiner; et konkurrence- og et opvarmningsbassin. Rundt om bassinet vil de op til 8000 tilskuere, der bliver plads til ved EM i svømning, være med til at skabe en fantastisk stemning for de mange svømmere, ikke mindst for de danske svømme-darlings.

 

I 2013 blev EM ligeledes afholdt i Danmark, her var det Herning, der var værtsby for den imponerende opsætning, der tiltrak stor ros såvel nationalt som internationalt for især TV-produktionen og stemningen i Boxen. I 2013 vandt Danmark ni medaljer.               

 

Eventchef for EM i svømning 2017, Mads Bang Aaen, udtaler ”Vi råder over nogle meget attraktive kommercielle muligheder i forbindelse med EM, derfor er det ekstremt vigtigt, at vi får optimeret dem bedst muligt. Vi er med f.reklame sikre på, at de med deres store erfaring og netværk kan hjælpe os med at få den maksimale udnyttelse af vores rettigheder”.    

 

EM i svømning bliver den første sportsevent i Royal Arena, og kommer til at tiltrække omkring 850 atleter fra 40 forskellige lande. EM vil blive TV-transmitteret i mere end 25 lande med forventede mere end 200 millioner TV-seere.

 

f.reklame glæder sig over samarbejdet, Mads H. Frederiksen, CEO f.reklame, udtaler ”Vi er meget stolte over samarbejdet med Dansk Svømmeunion, og meget glade for den tillid de viser os hermed. Vi glæder os meget til at være med til denne unikke event, hvori vi ser rigtig mange muligheder, ikke mindst enorme eksponeringsmuligheder. Med den store mediedækning og danske verdensstjerner på programmet er det en unik mulighed for danske virksomheder for at opnå stor eksponering, aktivering af brandet og kundepleje.”

 

Ønskes der yderlige kommentarer om samarbejdet kan disse fås via:

Eventchef for EM i svømning, Mads Bang Aaen på eller 

f.reklame, CEO, Mads H. Frederiksen på eller